Fra 1. juli 2026 er det ikke længere et krav, at kommunerne skal have et rehabiliteringsteam.
Det er en af de mest markante ændringer i den nye beskæftigelsesreform.
Reformen beskrives fra statens side som en forenkling af beskæftigelsesindsatsen med mindre bureaukrati,
færre proceskrav og større frihed til kommunerne. Men for borgerne rejser ændringen også en række
retssikkerhedsmæssige spørgsmål.
Hvad sker der, når et lovpligtigt tværfagligt forum fjernes? Bliver møderne mere enkle og menneskelige?
Eller risikerer borgerne større forskelle fra kommune til kommune?
Beskæftigelsesreformen betyder ikke, at kommunerne slipper for at afklare borgeres sager.
Kommunerne skal fortsat behandle sager om blandt andet fleksjob, førtidspension og jobafklaringsforløb.
Det nye er, at kommunerne får større frihed til selv at organisere den tværfaglige indsats.
Kravet om et bestemt rehabiliteringsteam ophæves.
Ifølge den officielle startvejledning til lovændringerne er det fra 1. juli 2026 ikke længere et krav,
at kommunerne skal have et rehabiliteringsteam. Kommunerne får dermed større frihed til selv at
tilrettelægge og organisere den tværfaglige indsats.
Det betyder, at det tidligere faste system med et formelt rehabiliteringsteam ikke nødvendigvis
fortsætter i samme form.
Rehabiliteringsteamet har været et tværfagligt forum, som skulle behandle sager om blandt andet:
Formålet var blandt andet at sikre, at flere fagligheder blev inddraget, før der blev truffet afgørelse.
Efter 1. juli 2026 skal kommunerne stadig sikre, at relevante fagligheder bliver inddraget.
Men lovgivningen bestemmer ikke længere, at det skal ske gennem et bestemt rehabiliteringsteam.
Det betyder, at kommunerne kan vælge forskellige modeller. Nogle kommuner kan vælge små mødefora.
Andre kan oprette nye interne teams. Andre igen kan bevare noget, der ligner det tidligere system,
men under en anden organisering.
Afskaffelsen af rehabiliteringsteamet er en del af en større beskæftigelsesreform.
Reformen bygger på en politisk målsætning om at forenkle beskæftigelsessystemet.
Blandt de centrale elementer er:
Reformen flytter dermed en del af ansvaret fra statslige proceskrav til kommunal organisering.
Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, hvad loven siger.
Det centrale spørgsmål er også, hvordan kommunerne bruger den nye frihed i praksis.
Der er en vigtig balance i reformen.
På den ene side kan færre proceskrav give mere smidige forløb.
Mange borgere har oplevet store møder med mange deltagere som belastende, uoverskuelige og svære at forstå.
På den anden side kan faste proceskrav også fungere som en retssikkerhedsgaranti.
De kan sikre, at bestemte fagligheder bliver hørt, at sagen bliver belyst, og at beslutninger ikke træffes
for snævert.
Når faste nationale krav fjernes, opstår et dilemma:
Derfor bør reformen ikke kun vurderes på, om systemet bliver enklere.
Den bør også vurderes på, om borgernes retssikkerhed bliver tydeligere, mere ensartet og mere gennemsigtig.
Når kommunerne får større frihed, kan der opstå større forskelle i praksis.
Det er ikke nødvendigvis ulovligt. Det kan være en tilsigtet del af reformen, fordi staten ønsker
mere lokal fleksibilitet.
Men for borgerne kan det betyde, at mødet med systemet afhænger mere af, hvilken kommune man bor i.
Det er netop her, Borgernes Kommune ser et vigtigt dokumentationsområde.
Reformen bør følges tæt, ikke kun juridisk, men også i praksis.
Når samme lov kan føre til forskellige kommunale modeller,
bliver borgernes oplevelse af praksis en vigtig kilde til viden.
Det korte svar er: måske.
Reformen kan give mulighed for et mere enkelt og mindre belastende system.
Hvis kommunerne bruger friheden ansvarligt, kan nogle borgere opleve:
Men der er endnu ikke dokumentation for, at reformen samlet set gør det bedre for borgerne.
Det afhænger af den konkrete kommunale praksis.
Derfor bør spørgsmålet ikke kun være:
Bliver systemet enklere?
Men også:
Bliver borgerens sag bedre oplyst, mere forståelig og mere retssikker?
En central del af debatten handler om afgørelseskompetencen.
Når rehabiliteringsteamet ikke længere er et obligatorisk forum, bliver det vigtigt at se på,
hvordan den enkelte kommune placerer ansvar og beslutningskompetence.
Borgeren bør kunne få tydeligt svar på:
Hvis ansvaret bliver uklart, kan reformen skabe mere usikkerhed.
Hvis ansvaret bliver tydeligt, kan reformen derimod gøre processen lettere at forstå.
Rehabiliteringsteamet har været tænkt som et tværfagligt forum.
Når kravet om teamet fjernes, betyder det ikke, at tværfaglighed bliver ligegyldig.
Tværtimod bliver det afgørende, hvordan kommunerne fremover sikrer, at relevante fagligheder
fortsat bliver inddraget.
Det afgørende bliver ikke navnet på det nye forum.
Det afgørende bliver, om borgerens sag faktisk bliver tilstrækkeligt oplyst.
Borgere, pårørende og partsrepræsentanter kan med fordel spørge kommunen direkte,
hvordan den nye organisering bliver håndteret.
Disse spørgsmål handler ikke om mistillid.
De handler om klarhed.
Borgernes Kommune arbejder med kommunale mørketal:
problemer, forskelle og mønstre, som findes i virkeligheden, men som ikke nødvendigvis kan ses tydeligt
i de officielle systemer.
Beskæftigelsesreformen kan skabe et nyt område, hvor mørketal bliver vigtige at følge.
Det er derfor vigtigt at dokumentere både positive og negative erfaringer.
Reformen kan ikke vurderes alene ud fra lovteksten.
Den skal også vurderes ud fra borgernes møde med praksis.
Borgernes Kommune følger udviklingen med fokus på mønstre, ikke enkeltsager.
Formålet er at dokumentere, hvordan reformen opleves i praksis på tværs af kommuner.
Målet er ikke at konkludere på forhånd.
Målet er at samle viden, dokumentere udviklingen og synliggøre de mønstre, der opstår.
Beskæftigelsesreformen rammer mennesker i nogle af de mest sårbare situationer:
sygdom, nedsat arbejdsevne, langvarig ledighed, afklaring til fleksjob eller førtidspension
og komplekse sociale problemer.
Når systemet ændres, er det derfor afgørende, at forenkling ikke bliver forvekslet med svækket retssikkerhed.
Et system kan godt blive mindre bureaukratisk og samtidig mere retssikkert.
Men det kræver tydelig organisering, gennemsigtige afgørelser og reel inddragelse af borgeren.
Den nye reform bør ikke kun måles på, hvor mange regler der fjernes.
Den bør også måles på, om borgerne oplever mere klarhed, bedre inddragelse og større retssikkerhed.
Denne temaside bygger på offentligt tilgængelige kilder fra myndigheder, Folketinget og centrale
vidensaktører på beskæftigelsesområdet.
Har du erfaring med møder om fleksjob, førtidspension, jobafklaring eller den nye organisering
efter beskæftigelsesreformen?
Borgernes Kommune samler anonymiserede erfaringer for at kunne dokumentere mønstre i kommunal praksis.
Vi behandler ikke enkeltsager og yder ikke juridisk rådgivning.
Formålet er at synliggøre, hvordan reformen opleves i praksis, og om der opstår forskelle mellem kommuner.
