Om lovpligt, overgrebssager, kommunal henvisning og dokumenterede forskelle i brugen af de danske børnehuse.
Børnehusene er oprettet for at sikre en koordineret og skånsom indsats i sager, hvor der er viden eller
mistanke om overgreb mod børn og unge. Men officielle statistikker og undersøgelser viser, at brugen af
børnehusene varierer mellem kommuner og regioner. Det rejser et vigtigt retssikkerhedsspørgsmål:
Får børn samme adgang til den specialiserede indsats, uanset hvor i landet de bor?
Temaet handler om de fem regionale børnehuse og deres rolle i sager, hvor et barn eller en ung har været udsat
for overgreb, eller hvor der er mistanke om overgreb.
Der findes fem regionale børnehuse: Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt, Børnehus Nord, Børnehus Sjælland og
Børnehus Syd. Børnehusene samler specialiseret viden og tværfagligt samarbejde mellem kommune, politi og
sundhedsvæsen, så barnet ikke unødigt skal fortælle sin historie igen og igen.
Barnets lov § 125 siger, at kommunalbestyrelsen skal benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, når et
barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, til brug for den børnefaglige
undersøgelse efter barnets lov § 20.
Borgernes Kommune ser dette som et vigtigt retssikkerhedstema, fordi børnehusene kun kommer i spil, hvis sagen
bliver sendt videre gennem myndighedssporet. Det er fortsat kommunen, der er myndighed og træffer afgørelser.
Et børnehus er et specialiseret tilbud i sager om overgreb mod børn og unge. Formålet er at skabe en
koordineret, skånsom og tværfaglig indsats, hvor relevante myndigheder og fagpersoner kan samarbejde om
barnets situation.
Børnehuset kan bidrage med rådgivning, koordinering, udredning og krisestøtte, men det er ikke en
selvstændig afgørelsesmyndighed.
Et børnehus kan ikke selv overtage en kommunal sag, kræve at en sag bliver sendt til børnehuset eller
træffe afgørelse om støtte, anbringelse, samvær eller andre foranstaltninger.
Det er kommunen, der har myndighedsansvaret. Børnehuset bidrager til oplysningen af sagen, men kommunen
træffer afgørelserne på baggrund af sagens samlede grundlag.
Borgernes Kommune vurderer ikke, om en konkret sag burde have været sendt til et børnehus. Vi ser på mønstre
i borgeres erfaringer og på offentlige data om, hvordan børnehusene anvendes på tværs af kommuner og regioner.
Bliver børnehuset benyttet, når der er viden eller mistanke om overgreb, og betingelserne efter barnets lov er opfyldt?
Oplever borgere, at adgangen til børnehuset afhænger af kommunens vurdering, prioritering eller arbejdsgang?
Hvorfor varierer antallet af påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn mellem regionerne?
Er der kommuner, der bruger børnehusene langt mere eller langt mindre end andre kommuner?
Får barnet adgang til den specialiserede og skånsomme indsats, som børnehusmodellen er sat i verden for?
Er det tydeligt for borgeren, hvem der har ansvar: børnehuset, kommunen, politiet eller sundhedsvæsenet?
Børnehusene er oprettet for at styrke indsatsen i nogle af de mest alvorlige børnesager: sager om vold,
seksuelle overgreb og anden alvorlig mistanke om overgreb mod børn og unge.
Hvis loven siger, at kommunen skal benytte et børnehus i relevante sager, men anvendelsen varierer markant
mellem kommuner og regioner, opstår der et retssikkerhedsspørgsmål: Er barnets adgang til specialiseret hjælp
afhængig af bopælskommune?
Retssikkerhed handler her ikke kun om, hvad der står i loven. Det handler også om, hvordan loven omsættes i
praksis, hvem der opdager sagerne, hvem der henviser dem, og hvordan myndighederne samarbejder omkring barnet.
Debatten om børnehusene kan hurtigt blive meget følelsesladet. Derfor er det vigtigt at skelne mellem det,
der kan dokumenteres, og det der kræver yderligere undersøgelser.
Social- og Boligstyrelsens årsstatistik for 2024 viser, at der på landsplan blev påbegyndt 3.969 børnehusforløb
i 2024. Det var en stigning på 72 procent i forhold til 2023.
Statistikken viser også regionale forskelle. I 2024 lå Region Syddanmark og Region Sjælland højest med 4,4
påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn, mens Region Hovedstaden lå lavest med 2,2 børnehusforløb pr.
1.000 børn.
Social- og Boligstyrelsen skriver, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle på, hvor meget børnehusene
anvendes. Det er et centralt udgangspunkt for Borgernes Kommunes analyse.
Barnets lov gælder i hele landet. Derfor er store forskelle i anvendelse relevante at undersøge nærmere.
Forskellene kan skyldes forskelle i opsporing, vurdering, sagsgange, samarbejde eller faktisk forekomst.
Officielle data viser forskelle, men forklarer ikke nødvendigvis, hvorfor de opstår.
Hvis relevante sager ikke henvises, vil de ikke nødvendigvis fremgå af børnehusenes statistik.
Hvem kontrollerer, om kommunerne benytter børnehusene i alle relevante sager?
Det centrale spørgsmål er, om barnets adgang til specialiseret hjælp er ensartet og retssikker.
Forskelle i brugen af børnehusene kan have flere mulige forklaringer. De kan blandt andet skyldes
forskelle i kommunernes opsporing, lokale arbejdsgange, samarbejde med politi og sundhedsvæsen, vurdering
af mistankegrundlaget eller forskelle i børnepopulation og sagstyper.
Det er derfor ikke nok blot at se på antallet af sager. Man må også undersøge, hvordan sager identificeres,
vurderes og henvises.
Hvis forskellene skyldes forskellig forekomst af overgreb, er det én problemstilling. Hvis de skyldes
forskellig opsporing, forskellig forståelse af loven eller forskellig kommunal praksis, er det en anden.
For barnet er forskellen afgørende: Enten får barnet adgang til en specialiseret og koordineret indsats,
eller også bliver sagen håndteret uden børnehusets ramme.
Temaet kan være relevant i sager, hvor en familie, fagperson eller netværk oplever, at:
Borgernes Kommune vurderer ikke, om en konkret børnesag skulle have været behandlet i et børnehus.
Vi konkluderer ikke, at bestemte kommuner begår lovbrud, alene fordi de har færre børnehusforløb end andre.
Vores opgave er at indsamle og analysere anonymiserede erfaringer og holde dem op mod offentlige data,
lovgrundlag og kendte undersøgelser, så mønstre og retssikkerhedsspørgsmål kan blive synlige.
Når borgere, fagpersoner, støttepersoner og netværk deler erfaringer, kan det over tid være muligt at se,
om bestemte mønstre går igen i sager, hvor børnehusene burde have været overvejet eller anvendt.
Familier oplever, at børnehuset slet ikke bliver omtalt, selv om der er mistanke om overgreb.
Kommunen håndterer sagen uden tydelig forklaring på, hvorfor børnehuset ikke inddrages.
Borgere ved ikke, om de skal kontakte kommunen, politiet, sundhedsvæsenet eller børnehuset.
Sager med lignende karakter opleves håndteret forskelligt fra kommune til kommune.
Borgeren kan ikke se, hvordan børnehusets bidrag indgår i kommunens videre vurdering.
Der kan være sager, som aldrig optræder i børnehusstatistikken, fordi de aldrig henvises.
Denne temaside bygger på barnets lov, bekendtgørelse om børnehuse, Social- og Boligstyrelsens årsstatistik
og Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af børnehuse.
Bestemmelsen fastslår, at kommunen skal benytte det tilknyttede børnehus, når et barn eller en ung har
været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, til brug for den børnefaglige undersøgelse.
Bekendtgørelsen beskriver børnehusenes opgaver og præciserer, at det er kommunen, der træffer afgørelse
om foranstaltninger på baggrund af børnehusets bidrag.
Social- og Boligstyrelsens årsstatistik viser blandt andet 3.969 påbegyndte børnehusforløb i 2024,
en stigning på 72 procent fra 2023, samt regionale og kommunale forskelle.
Samlet indgang til information om de fem regionale børnehuse og deres arbejde i sager om overgreb mod
børn og unge.
Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes brug af børnehuse i sager om overgreb mod børn på baggrund af
konstaterede regionale og kommunale forskelle.
Folketingets Ombudsmand beskriver kommunernes behandling af underretninger og nævner pligten til at
benytte børnehuset ved overgreb eller mistanke herom.
Har du oplevet en sag, hvor der var mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, men hvor børnehuset ikke
blev nævnt, ikke blev brugt, eller hvor det var uklart, hvorfor sagen blev håndteret uden børnehuset?
Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til at føre din sag, men
kan indgå i den samlede dokumentation og analyse af mønstre i kommunal praksis.
