Den 17. juli 2026 offentliggjorde EU-Kommissionen sin
Rule of Law Report 2026, hvor retsstatssituationen
i EU-landene – herunder Danmark – bliver vurderet.
EU-Kommissionen har tidligere anbefalet Danmark at færdiggøre
gennemgangen af retshjælpssystemet under hensyntagen til
europæiske standarder.
I 2026 konstaterer Kommissionen igen, at der kun er gjort
begrænsede fremskridt.
Kommissionen anbefaler derfor Danmark at øge indsatsen for
at færdiggøre gennemgangen af retshjælpssystemet.
Der er ikke tale om en formel EU-advarsel eller en traktatbrudssag.
Men der er tale om en problemstilling, som igen indgår i
EU-Kommissionens officielle vurdering af Danmark.
Hvad betyder en rettighed i praksis, hvis borgeren ikke har
reel mulighed for at få den prøvet?
En offentlig myndighed har et administrativt apparat,
fagpersoner og adgang til juridisk bistand.
Den enkelte borger kan derimod stå alene med en kompliceret sag,
et omfattende regelsæt og spørgsmålet om, hvorvidt økonomien
overhovedet tillader professionel juridisk hjælp.
Hvis økonomi eller manglende adgang til kvalificeret juridisk
bistand betyder, at mennesker opgiver deres sag, før den bliver
prøvet, opstår der en grundlæggende udfordring for retssikkerheden.
Det handler ikke om, at enhver uenighed nødvendigvis skal ende
ved domstolene.
Det handler om, at borgerens økonomiske situation ikke bør være
afgørende for, om en reel rettighed kan håndhæves.
Institut for Menneskerettigheder fremhæver i sin omtale af
EU-Kommissionens rapport, at det nu er tredje år i træk,
at Rule of Law Report peger på de danske regler om retshjælp og fri proces.
Spørgsmålet handler derfor ikke alene om én rapport fra 2026.
Der tegner sig et forløb over flere år, hvor adgangen til retshjælp
fortsat er et område, EU-Kommissionen mener kræver yderligere handling.
På Borgernes Kommune arbejder vi med dokumenterede sagsforløb
og borgernes møde med den offentlige forvaltning.
Her er spørgsmålet om adgang til juridisk hjælp særligt relevant.
En borger kan have dokumentation.
En borger kan have lovgivningen på sin side.
En myndighed kan have begået fejl.
Men hvis borgeren ikke har økonomien, overskuddet eller den juridiske
viden til at få spørgsmålet prøvet, kan rettigheden i praksis miste sin betydning.
Hvis muligheden for at håndhæve sine rettigheder i praksis afhænger
af økonomiske ressourcer, risikerer vi at skabe to forskellige former
for retssikkerhed:
Én for dem, der har råd til at føre deres sag.
Og én for dem, der ikke har.
Når EU-Kommissionen for tredje år i træk peger på det danske
retshjælpssystem, bør spørgsmålet derfor ikke alene være,
om reglerne skal justeres.
Spørgsmålet bør også være:
Hvordan sikrer vi, at almindelige borgere reelt kan få deres rettigheder prøvet?
Nedenstående kilder gør det muligt selv at kontrollere grundlaget
for artiklens centrale oplysninger.
EU-Kommissionens officielle landerapport om retsstatssituationen i Danmark.
Kommissionen vurderer udviklingen omkring det danske retshjælpssystem
og anbefaler Danmark at øge indsatsen for at færdiggøre gennemgangen.
Rapporten gør det muligt at følge Kommissionens vurderinger
og anbefalinger over tid.
Institut for Menneskerettigheder beskriver, at EU-Kommissionen
for tredje år i træk peger på de danske regler om retshjælp og fri proces.
Borgernes Kommune arbejder uafhængigt med dokumentation af borgernes møde
med den offentlige forvaltning. Artiklen bygger på offentligt tilgængelige
kilder og officielle dokumenter.
