Vores platforme:

forældrekompetenceundersøgelser-tests-retssikkerhed

Forældrekompetence og retssikkerhed

Når forældreevne måles med tests og paratviden

Forældrekompetenceundersøgelser kan få afgørende betydning i børnesager.
Derfor rejser brugen af psykologiske tests, IQ-lignende opgaver, tidspres og
standardiserede vurderinger vigtige spørgsmål om retssikkerhed, metode og menneskelighed.

Et følsomt og indgribende område

En forældrekompetenceundersøgelse er en psykologisk undersøgelse, som kan bruges i kommunale
børnesager til at vurdere barnets behov og forældrenes muligheder for at imødekomme dem.
Undersøgelsen kan få stor betydning i sager om støtte, samvær, anbringelse og hjemgivelse.

Den centrale kritik

Kritikken handler ikke om, at alle undersøgelser er forkerte. Kritikken handler om,
hvorvidt abstrakte testopgaver, IQ-lignende øvelser, hukommelsesprøver og test på tid
kan få for stor vægt i vurderingen af noget så komplekst som forældreevne.

Kan man måle omsorg, tryghed, tilknytning og forældreevne med klodser,
talrækker, ordforståelse og spørgsmål om paratviden?

Det spørgsmål bør ikke afvises som enkeltsagskritik. Det bør behandles som et
retssikkerhedsspørgsmål, fordi vurderingen kan få afgørende betydning for både barn
og familie.

Hvad oplever forældre i praksis?

Flere forældre beskriver forældrekompetenceundersøgelser som belastende og dehumaniserende.
De oplever, at deres forældreskab vurderes gennem tests og opgaver, som kan føles langt fra
hverdagen med barnet.

1

Test på tid

Nogle undersøgelser indeholder opgaver, hvor svar skal gives hurtigt. Tidspres kan påvirke
mennesker forskelligt, især hvis de samtidig står i en alvorlig familiesag.

2

Hukommelse og talrækker

Opgaver med tal, rækkefølger og arbejdshukommelse kan sige noget om kognitive funktioner,
men spørgsmålet er, hvordan de kobles til konkret forældreomsorg.

3

Ordforståelse og paratviden

Spørgsmål om ord, begreber og almen viden kan være påvirket af skolegang, kultur,
sprog, stress og social baggrund.

4

Figurer og klodser

Praktiske og visuelle opgaver kan indgå i psykologiske tests. Men det kræver stor
faglig forsigtighed, hvis resultaterne bruges i vurderingen af forældreevne.

5

Stress og krise

Forældre i børnesager befinder sig ofte i en ekstremt presset situation. Angst, sorg,
søvnmangel og frygt for at miste sit barn kan påvirke testresultater.

6

Omsorg kan ikke reduceres til IQ

Forældreevne handler også om stabilitet, relation, følelsesmæssig tilgængelighed,
hjælp i hverdagen, netværk, støtte og barnets konkrete behov.

Det betyder ikke, at psykologiske undersøgelser aldrig kan bruges

Psykologiske undersøgelser kan være relevante i børnesager, hvis de bruges korrekt,
fagligt forsvarligt og som en del af en bred samlet vurdering. Problemet opstår,
hvis testresultater bliver brugt mekanisk eller får større vægt end konkrete observationer,
relationer, støttebehov og barnets faktiske hverdag.

Retssikkerhedsproblemet opstår, hvis komplekse familieliv reduceres til testscore,
standardiserede kategorier og psykologiske formuleringer, som familien har svært ved
at gennemskue eller anfægte.

Derfor bør der altid stilles krav om gennemsigtighed, metodekritik, faglig begrundelse
og reel mulighed for at kommentere og korrigere oplysninger.

Hvorfor er det et retssikkerhedsspørgsmål?

Forældrekompetenceundersøgelser kan indgå som væsentligt grundlag i meget indgribende sager.
Derfor skal metoden være gennemskuelig, relevant og fagligt forsvarlig.

Metoden skal kunne forstås

Forældre skal kunne forstå, hvad der undersøges, hvorfor det undersøges, og hvordan
resultaterne bliver brugt i kommunens vurdering.

Test må ikke stå alene

En testscore bør ikke i sig selv afgøre, om en forælder kan give omsorg. Den skal ses
i sammenhæng med barnets behov, relationer, observationer og konkret støtte.

Fejl kan få store konsekvenser

Hvis en undersøgelse bliver for snæver, misvisende eller ukritisk anvendt, kan det få
alvorlige konsekvenser for både barn, forældre og familieliv.

Kilder og dokumentation

Flere faglige og officielle kilder har peget på behovet for forsigtighed, kvalitet og
retssikkerhed i brugen af forældrekompetenceundersøgelser og psykologiske tests.

Social- og Boligstyrelsen: Retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser

Social- og Boligstyrelsen beskriver en forældrekompetenceundersøgelse som en
psykologisk undersøgelse af barn og forældre, der skal afdække barnets behov og
forældrenes muligheder for at imødekomme dem.


Læs retningslinjerne hos Social- og Boligstyrelsen

VIVE: Forældretestens faldgruber

VIVE har beskrevet, at vurdering af forældrekompetencer i anbringelsessager aldrig
bliver en eksakt videnskab, og at psykologer og myndigheder bør mødes med høje krav
til metode og anvendelse.


Læs VIVEs artikel

Institut for Menneskerettigheder: Kritik af ikke-kulturtilpassede tests

Institut for Menneskerettigheder har undersøgt brugen af test, der ikke er
kulturtilpassede, men som alligevel bruges til at vurdere forældrekompetencer i
sager om tvangsfjernelse.


Læs notatet hos Institut for Menneskerettigheder

Ankestyrelsen: Undersøgelser skal udføres af autoriserede psykologer

Ankestyrelsen har præciseret, at når kommunen iværksætter en psykologisk undersøgelse
af en forældremyndighedsindehaver, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret
psykolog.


Læs Ankestyrelsens gennemgang

Ankestyrelsen 2026: Grønlandske familier og standardiserede tests

Ankestyrelsen har i 2026 behandlet principielle spørgsmål om kommuners forpligtelser
i sager med grønlandsk tilknytning, herunder brug af standardiserede tests og
forældrekompetenceundersøgelser.


Læs Ankestyrelsens principmeddelelse

Advokatsamfundet: Retssikkerhed er også for børn

Advokatsamfundet har fremhævet, at retssikkerhed i børnesager kræver, at børn bliver
vejledt om deres rettigheder og inddraget korrekt i beslutninger og afgørelser.


Læs Advokatsamfundets artikel

Borgernes Kommunes fokus

Borgernes Kommune behandler ikke enkeltsager og yder ikke juridisk rådgivning.
Vores formål er at dokumentere mønstre i borgeres erfaringer med offentlig forvaltning.

Når borgere beskriver, at deres forældreevne opleves vurderet gennem tests, tidspres,
paratviden og psykologiske kategorier, er det et tema, der bør undersøges systematisk.

Målet er ikke at afvise psykologfaglighed, men at stille spørgsmål til metode,
gennemsigtighed, proportionalitet og retssikkerhed i anvendelsen.

Det centrale spørgsmål

Hvornår bliver test, score og paratviden vigtigere end konkret omsorg,
relation, støttebehov og barnets faktiske hverdag?

Det spørgsmål bør ikke afvises som kritik af enkeltsager. Det bør undersøges som
et strukturelt retssikkerhedsspørgsmål i børnesager.

Har du oplevet en forældrekompetenceundersøgelse?

Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til
at behandle din enkeltsag, men kan indgå i anonymiseret dokumentation og analyse af
mønstre i kommunal praksis.

Denne side er en generel informations- og dokumentationsside. Den er ikke juridisk rådgivning
og erstatter ikke advokatbistand i konkrete sager.