Om kommunens tidlige indsats, støtte til familien og spørgsmålet om, hvorvidt alvorlige indgreb kunne være forebygget.
Når en børne- eller familiesag ender med anbringelse, opstår der ofte et vigtigt spørgsmål: Blev der sat ind
tidligt nok, og fik familien den støtte, der kunne have forebygget et mere indgribende forløb?
Forebyggelse før anbringelse handler om de indsatser, kommunen kan sætte i gang, før en families problemer
udvikler sig så alvorligt, at anbringelse uden for hjemmet bliver aktuel.
Det kan handle om rådgivning, familiebehandling, støtte i hjemmet, praktisk pædagogisk støtte, aflastning,
netværksinddragelse, hjælp til barnet eller den unge og andre indsatser, der skal støtte familien tidligere i
forløbet.
Borgernes Kommune ser forebyggelse som et centralt retssikkerhedstema, fordi alvorlige indgreb ikke bør stå
alene. Det er vigtigt at se på, om familien fik reel, relevant og rettidig hjælp, før sagen udviklede sig.
Mange familier oplever, at problemerne har været kendt længe, før kommunen træffer mere indgribende
beslutninger. Der kan have været bekymringer fra skole, dagtilbud, sundhedsvæsen, familie eller forældrene
selv.
Hvis hjælpen først kommer, når sagen er blevet meget alvorlig, kan familien opleve, at kommunen reagerer
med kontrol og indgreb frem for støtte og forebyggelse.
En tidlig og målrettet indsats kan i nogle sager skabe mere ro, bedre struktur, bedre samarbejde og bedre
støtte omkring barnet eller den unge.
Det betyder ikke, at alle anbringelser kan eller bør undgås. Men det rejser et vigtigt spørgsmål om,
hvorvidt familien fik den rette hjælp på det rette tidspunkt.
Borgernes Kommune vurderer ikke, om en konkret anbringelse var rigtig eller forkert. Vi ser på mønstre i
borgeres erfaringer med kommunens tidlige indsats, støtte til familien og forebyggelse før alvorlige indgreb.
Reagerede kommunen tidligt nok, da der opstod bekymring for barnets, den unges eller familiens situation?
Var den støtte, familien fik tilbudt, konkret, relevant og tilpasset familiens faktiske behov?
Blev der set på barnets, forældrenes og familiens samlede situation – eller kun på enkelte problemer?
Fulgt kommunen op på, om støtten virkede, og om indsatsen skulle ændres, styrkes eller fortsættes?
Blev familie, netværk, skole, dagtilbud eller andre relevante aktører inddraget på en konstruktiv måde?
Oplevede familien, at sagen hurtigt skiftede fra støtte og samarbejde til mistillid, kontrol og indgreb?
Forebyggelse handler ikke kun om socialfaglig metode. Det handler også om retssikkerhed, fordi familien skal
have en reel mulighed for at modtage hjælp, før kommunen anvender mere indgribende foranstaltninger.
Hvis kommunen ikke undersøger behovet for støtte tidligt, ikke følger op på indsatser eller ikke tilpasser
hjælpen til familiens situation, kan det få betydning for, hvordan sagen udvikler sig.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad kommunen besluttede til sidst. Det er også, hvad kommunen gjorde før:
Hvilken hjælp blev tilbudt, hvornår blev den tilbudt, og blev den faktisk brugbar for barnet og familien?
Temaet kan være relevant i sager, hvor familien oplever, at kommunen:
Borgernes Kommune vurderer ikke, om en konkret anbringelse burde eller ikke burde være sket.
Vores opgave er at indsamle og analysere anonymiserede erfaringer, så der kan skabes overblik over
mønstre i kommunal praksis.
Hvis du har brug for konkret hjælp i din egen sag, bør du kontakte en relevant rådgiver, advokat,
bisidder, organisation eller anden kvalificeret hjælp.
Kommunens forebyggende arbejde kan have stor betydning for, hvordan en sag udvikler sig. En familie kan have
behov for hjælp længe før situationen bliver akut.
Forebyggelse kan blandt andet handle om at skabe stabilitet i hverdagen, støtte forældrene, hjælpe barnet
eller den unge, mindske konflikter, styrke samarbejde og sikre, at problemer ikke vokser sig større.
Derfor er det vigtigt at se på, om kommunens tidlige indsats i praksis fungerer som reel hjælp – eller om
familier oplever, at hjælpen først kommer, når sagen allerede er blevet alvorlig.
Når familier deler deres erfaringer, kan det over tid være muligt at se, om bestemte mønstre går igen på
tværs af kommuner og børne- og familiesager.
Familien oplever, at kommunen først reagerer, når problemerne har udviklet sig og sagen er blevet alvorlig.
Forældre oplever, at de bad om hjælp, men at behovet blev afvist, nedtonet eller ikke undersøgt grundigt.
Familien tilbydes generelle indsatser, som ikke matcher barnets, den unges eller familiens konkrete behov.
Kommunen følger ikke tydeligt op på, om støtten virker, eller om der er behov for en anden indsats.
Familien oplever, at samarbejdet hurtigt bliver præget af kontrol, mistillid eller dokumentation af fejl.
Familier oplever forskelle på, hvor tidligt og hvor konkret kommuner tilbyder forebyggende hjælp.
Denne temaside bygger på barnets lov, vejledninger om støttende indsatser og offentlige kilder om
forebyggelse, tidlig indsats og støtte til børn, unge og familier.
Barnets lov beskriver blandt andet kommunens opgaver med rådgivning, hjælp og støtte til børn, unge og
familier.
Social- og Boligministeriet beskriver kommunens pligt til at tilbyde tidligt forebyggende indsatser efter
barnets lov § 30, når det vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov for støtte.
Vejledningen beskriver regler om hjælp og støtte efter barnets lov, herunder rådgivning og tidligt
forebyggende indsatser.
Social- og Boligstyrelsens håndbog beskriver blandt andet formålet med barnets lov og betydningen af
tidligere støtte til børn, unge og familier.
Social- og Boligstyrelsen beskriver behovet for tidlig og målrettet indsats over for børn og unge i
udsatte positioner.
Vejledningen om anbringelse beskriver blandt andet regler om anbringelse, støtte til forældre, samvær og
kommunens opfølgning.
Har du oplevet, at din familie bad om hjælp, men at kommunen først reagerede, da sagen var blevet alvorlig?
Eller at den støtte, I fik tilbudt, ikke passede til barnets eller familiens behov?
Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til at føre din sag, men
kan indgå i den samlede dokumentation og analyse af mønstre i kommunal praksis.
