Retssikkerhed i børnesager
Kommunens dobbeltrolle i børnesager
Når kommunen både undersøger sagen, indsamler oplysninger, udarbejder indstilling
og efterfølgende administrerer afgørelsen, rejser det væsentlige spørgsmål om
retssikkerhed, uafhængighed og fair proces.
Et strukturelt retssikkerhedsspørgsmål
I sager om børn og familier har kommunen en meget central rolle. Kommunen oplyser sagen,
vurderer barnets og familiens forhold, udarbejder indstilling og administrerer efterfølgende
afgørelsen. Det betyder, at borgeren ofte møder én dominerende myndighed gennem hele forløbet.
Den centrale kritik
Kritikken handler ikke om, at enhver børnesag er ulovlig. Den handler om, hvorvidt
konstruktionen giver tilstrækkelig uafhængighed og balance mellem borger og myndighed
i meget indgribende sager.
Det danske børnesystem kritiseres for, at kommunen både fungerer som undersøgende
myndighed, sagens primære informationskilde og den myndighed, der efterfølgende
administrerer afgørelsen.
Det er derfor et retssikkerhedsspørgsmål, om familier i praksis møder en proces,
der opleves som uafhængig, gennemsigtig og fair.
Kommunens roller i børnesagen
I praksis kan kommunen have flere roller i samme sagsforløb. Det skaber en risiko for,
at kommunens egen vurdering får meget stor betydning for hele sagens retning.
1
Kommunen undersøger sagen
Kommunen indsamler oplysninger fra barnet, forældrene, netværk, institutioner,
sundhedspersoner og andre relevante aktører.
2
Kommunen vurderer familien
Kommunen foretager den faglige vurdering af barnets trivsel, forældrenes ressourcer,
risici, støttebehov og eventuelle indgreb.
3
Kommunen udarbejder indstilling
Hvis sagen skal forelægges børn og unge-udvalget, er det kommunen, der formulerer
indstillingen til, hvad afgørelsen skal gå ud på.
4
Udvalget tager stilling
Børn og unge-udvalget er et særskilt afgørelsesorgan, men sagen forelægges på baggrund
af kommunens materiale og kommunens indstilling.
5
Kommunen administrerer afgørelsen
Efter afgørelsen er det fortsat kommunen, der følger sagen, vurderer samvær, støtte,
ændringer, hjemgivelse og genbehandling.
6
Borgeren møder samme system
For barnet og familien kan processen opleves som én samlet myndighedsproces, hvor
kommunen både undersøger, vurderer, indstiller og følger op.
Det betyder ikke, at hele systemet er ulovligt
Det er vigtigt at formulere kritikken præcist. Borgernes Kommune påstår ikke, at alle
afgørelser i børnesager er ulovlige. Pointen er, at selve konstruktionen kan skabe
alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer.
Spørgsmålet er ikke kun, om reglerne formelt findes. Spørgsmålet er, om borgeren
i praksis møder en proces, der opleves som uafhængig, balanceret og retfærdig.
Derfor bør kommunens dobbeltrolle ikke behandles som enkeltsagskritik, men som et
strukturelt spørgsmål om retssikkerhed i børnesager.
Kilder og dokumentation
Flere officielle og faglige kilder har peget på alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer
i børnesager. Her er centrale kilder, som understøtter temaet.
Justitia: Tvangsanbringelser og manglende uafhængighed
Justitia har peget på, at afgørelser om tvangsanbringelse træffes af børn og unge-udvalg,
som ikke fremstår uafhængige af den forvaltning, der har oplyst og behandlet sagen.
Læs Justitias rapport
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne 2026: 69 procent fejl
Rigsrevisionen har i 2026 undersøgt kommunernes sagsbehandling ved anbringelser.
Statsrevisorerne fremhæver, at kommunerne ikke lever op til lovens krav i 69 procent
af de undersøgte anbringelsessager.
Læs Statsrevisorernes omtale
Rigsrevisionen: Beretning om sagsbehandling ved anbringelser
Rigsrevisionens beretning undersøger, om kommunerne og Social- og Boligministeriet
har sikret, at lovkravene til sagsbehandling ved anbringelser af børn bliver fulgt.
Læs Rigsrevisionens beretning
Advokatsamfundet: Børns retssikkerhed er fortsat på et lavpunkt
Advokatsamfundet har omtalt, at Barnets Lov ikke i praksis har forbedret
retssikkerheden for udsatte børn, og at reglerne ofte ikke opfyldes tilstrækkeligt
i sagsbehandlingen.
Læs Advokatsamfundets artikel
Ankestyrelsen: Udvalget er bundet af kommunens indstilling
Ankestyrelsen har fastslået, at børn og unge-udvalget kan følge kommunens indstilling
eller beslutte ikke at følge den. Udvalget har ikke selvstændig kompetence til at
træffe en anden afgørelse end den, kommunen har indstillet til.
Læs Ankestyrelsens gennemgang
Børns Vilkår: Barnets ret til at blive hørt
Børns Vilkår fremhæver, at børn har ret til at blive hørt, og at barnets synspunkter
skal tillægges passende vægt. Det er centralt i vurderingen af, om sagsbehandlingen
reelt er retssikker.
Læs Børns Vilkår om børneinddragelse
Social- og Boligstyrelsen: Børneinddragelse i sagsbehandlingen
Social- og Boligstyrelsen har udgivet anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen.
Det understøtter, at reel inddragelse, gennemsigtighed og systematik er afgørende i børnesager.
Læs Social- og Boligstyrelsens anbefalinger
Borgernes Kommunes fokus
Borgernes Kommune behandler ikke enkeltsager og yder ikke juridisk rådgivning.
Vores formål er at dokumentere mønstre i borgeres erfaringer med offentlig forvaltning.
Når mange borgere oplever, at kommunen både undersøger, vurderer, indstiller og
administrerer indgreb i familielivet, er det et tema, der bør undersøges systematisk.
Målet er ikke at udpege enkelte medarbejdere, men at skabe dokumentation, gennemsigtighed
og grundlag for en mere retssikker praksis.
Det centrale spørgsmål
Kan en familie opleve en reel fair proces, hvis den samme myndighed både oplyser sagen,
vurderer sagen, indstiller til afgørelse og efterfølgende administrerer konsekvenserne?
Det spørgsmål bør ikke afvises som kritik af enkeltsager. Det bør undersøges som et
strukturelt retssikkerhedsspørgsmål.
Har du oplevet problemer i en børnesag?
Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til
at behandle din enkeltsag, men kan indgå i anonymiseret dokumentation og analyse af
mønstre i kommunal praksis.
Denne side er en generel informations- og dokumentationsside. Den er ikke juridisk rådgivning
og erstatter ikke advokatbistand i konkrete sager.