Seks kommuner og et ministerium skal nu forklare, hvordan kunstig intelligens bruges i borgerkontakt og sagsbehandling – og hvordan lovlighed, kvalitet, kontrol, forklarlighed og ansvar sikres.
Folketingets Ombudsmand har indledt en række generelle undersøgelser af kommunale AI-løsninger. Undersøgelserne omfatter både chat- og voicebots, som borgere møder direkte, og AI-værktøjer, der kan læse dokumenter, understøtte sagsbehandling eller udarbejde udkast til afgørelser.
Den 18. august 2026 offentliggjorde Folketingets Ombudsmand, at udvalgte kommuners brug af AI skal undersøges. Kommunerne bliver ikke kun spurgt til databeskyttelse og teknisk sikkerhed. De skal også redegøre for, hvordan de almindelige forvaltningsretlige krav overholdes, når AI bruges i mødet med borgeren eller som støtte i en sag.
Kan kommunen dokumentere, hvordan et AI-system er brugt, hvad systemets svar eller udkast bygger på, hvordan fejl opdages, og hvilket menneske der har kontrolleret resultatet og bærer ansvaret?
AI må ikke blive et skjult lag mellem borgeren og den myndighed, der har ansvaret.
Ombudsmanden har indledt undersøgelser efter ombudsmandslovens § 17, stk. 2, og sendt skriftlige høringer til seks kommuner og Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
Høringerne viser præcist, hvilke retssikkerhedsspørgsmål Ombudsmanden finder nødvendige at få belyst.
Ombudsmanden har endnu ikke offentliggjort sine endelige vurderinger af kommunernes løsninger eller praksis.
At en kommune er blevet hørt, er derfor ikke i sig selv en konstatering af, at kommunen har handlet ulovligt. Kommunernes svar skal først indgå i det videre arbejde.
Høringerne er forskellige. Nogle handler om konkrete AI-løsninger, andre om en kommunes samlede brug af AI. Tilsammen giver de et bredt billede af, hvor teknologien allerede indgår i offentlig forvaltning.
Skal blandt andet redegøre for chatbotten Muni og kommunens øvrige AI-projekter. Ombudsmanden henviser til dokumenterede eksempler på, at chatbotten har givet svar om et forkert retsområde.
Skal forklare sin generative chatbot, der besvarer spørgsmål på baggrund af kommunens hjemmeside, og baggrunden for at lukke telefonrobotten Berta.
Skal redegøre for en konkret sag, hvor et afsnit i en afgørelse ifølge kommunen var AI-genereret i strid med kommunens egne retningslinjer.
Skal give et samlet overblik over kommunens AI-projekter, deres formål, modeltype og status samt eventuel problematisk anvendelse i konkrete sager.
Er hørt om en digital byggesagsassistent, der kan udarbejde udkast til afgørelser og mangelbreve, og om en løsning, der behandler børne- og straffeattester.
Skal redegøre for kommunens voicebot og øvrige AI-projekter. Ombudsmanden beskriver også en konkret oplevelse, hvor personlig betjening ikke kunne nås uden indtastning af CPR-nummer.
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet skal orientere om det overordnede arbejde med AI i den offentlige sektor, herunder rammer, initiativer og samarbejder.
I høringen af Aarhus Kommune henviser Ombudsmanden til en journalists systematiske test af chatbotten Muni. På et spørgsmål om klage over en kommunal afgørelse henviste chatbotten ifølge materialet til klage over et folketingsvalg. Et spørgsmål om afslag på hjemmehjælp blev besvaret med regler om beboerindskudslån.
Eksemplet viser, at et hurtigt og velformuleret svar ikke nødvendigvis er et korrekt svar – og at forkert digital vejledning kan sende en borger i en helt forkert retning.
I Glostrup-sagen beder Ombudsmanden kommunen oplyse, hvordan og til hvilke formål AI blev anvendt, samt hvilke oplysninger værktøjet blev promptet med.
Kommunen skal også forklare, hvordan den har sikret, at afgørelsen var korrekt, og om AI er anvendt i andre konkrete sager. Her bliver forbindelsen mellem teknologien og den enkelte borgers afgørelse helt direkte.
Københavns Kommunes digitale byggesagsassistent kan ifølge høringsmaterialet udarbejde udkast til afgørelser eller mangelbreve, som efterfølgende behandles af en sagsbehandler.
Ombudsmanden spørger derfor blandt andet til modellens juridiske analyse, risikoen for automatiseringsbias, datakvalitet og hvor ofte medarbejderne følger systemets forslag.
Spørgsmålene varierer efter den konkrete løsning, men høringsbrevene viser en fælles kerne. Kommunen skal ikke kun have en politik for AI. Den skal kunne vise, hvordan politikken virker i praksis.
Hvilket retligt grundlag har kommunen for at udvikle og anvende AI-løsningen, og gælder der særlige regler på området?
Hvordan sikres blandt andet vejledningspligt, notatpligt, undersøgelsesprincip, saglighed, begrundelse og hensynsfuldt sprogbrug?
Hvordan kontrolleres det, at svar, analyser og udkast er korrekte, relevante og dækkende?
Kan kommunen forklare, hvordan borgerens spørgsmål blev forstået, hvilke oplysninger der indgik, og hvad der førte til systemets resultat?
Bliver systemets output gemt, så brugen kan dokumenteres, kontrolleres og efterprøves bagefter?
Hvem kontrollerer AI-resultatet, hvem må ændre eller følge det, og hvem har ansvaret, hvis vejledning eller afgørelse er forkert?
Hvilke test blev gennemført før idriftsættelsen, og hvordan opdages og håndteres fejl, klager og uhensigtsmæssigheder under driften?
Hvordan oplæres medarbejderne til selvstændigt at vurdere AI’ens forslag frem for automatisk at stole på dem?
Hvordan håndteres risici ved forkerte data, usaglige kriterier, mønstergenkendelse, profilering og skæv behandling?
Kan borgeren få menneskelig hjælp, hvis chatbotten eller voicebotten ikke forstår spørgsmålet eller ikke kan hjælpe?
Ombudsmanden beder blandt andet om forvaltningsretlige konsekvensanalyser, DPIA og FRIA, arbejdsbeskrivelser, projektgrundlag, retningslinjer, vejledninger, test, evalueringer og erfaringsopsamling.
Det gør undersøgelsen særlig vigtig: Kommunerne skal ikke alene beskrive deres intentioner. De skal fremlægge det materiale, der viser, hvordan borgernes rettigheder er tænkt ind før og efter idriftsættelsen.
De almindelige rettigheder forsvinder ikke, fordi en kommune bruger kunstig intelligens. Kommunen har fortsat ansvaret for sin vejledning, sagens oplysning og den afgørelse, borgeren modtager.
Hvis AI har haft betydning for behandlingen, er det centralt, at kommunen kan forklare resultatet og det grundlag, der er anvendt.
En henvisning til, at “systemet” eller “modellen” har foreslået noget, kan ikke erstatte en konkret og saglig myndighedsvurdering.
Forkerte oplysninger kan få større rækkevidde, hvis de gentages eller bearbejdes af digitale systemer. Derfor er sporbarhed, journalisering, partshøring og adgang til at korrigere fejl afgørende.
Det gælder også, når AI kun bruges i den forberedende del af en sag.
Ombudsmandens høringer flytter debatten fra, om kommunerne må være innovative, til om de kan dokumentere, at innovationen sker inden for retssikkerhedens rammer. Det er et nødvendigt skridt, fordi AI kan påvirke borgerens sag længe før den endelige afgørelse bliver skrevet.
De første faglige reaktioner peger især på, at myndigheder ikke kan nøjes med at vurdere AI efter GDPR og AI-forordningen. Der er også behov for en selvstændig vurdering af de forvaltningsretlige konsekvenser – selv når AI “kun” bruges til borgerkontakt, faktisk forvaltningsvirksomhed eller som støtte i den indledende del af en afgørelsessag.
Andre reaktioner fremhæver, at kommunerne også skal kunne føre kontrol med løsninger, der udvikles eller drives sammen med private leverandører. Kommunens ansvar over for borgeren kan ikke flyttes over på leverandøren.
Borgernes Kommune følger reaktionerne, kommunernes høringssvar og Ombudsmandens videre arbejde. Siden opdateres, når der foreligger nye dokumenterede oplysninger.
Ombudsmandens høringsbreve til de seks kommuner og Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet er dateret denne dag.
Folketingets Ombudsmand offentliggør undersøgelsen og de enkelte høringsbreve.
De hørte myndigheder er ved Borgernes Kommunes seneste kontrol endnu ikke kommet med offentligt tilgængelige svar.
Kommunerne og ministeriet er blevet bedt om at afgive deres udtalelser inden otte uger.
Høringssvarene skal indgå i Ombudsmandens videre arbejde med myndighedernes brug af AI, som bliver et fokusområde i de kommende år.
Denne temaside følger Ombudsmandens konkrete undersøgelser. På vores overordnede temaside kan du læse om kunstig intelligens i kommunal sagsbehandling, gennemsigtighed, datagrundlag, menneskeligt ansvar, forklarlighed, fejl og risiko for skæv behandling.
Temasiden bygger primært på Folketingets Ombudsmands meddelelse og de offentliggjorte høringsbreve. Beskrivelserne ovenfor er sammenfatninger af materialet.
Samlet meddelelse af 18. august 2026 om undersøgelsen af kommunernes brug af AI.
Folketingets Ombudsmands nyhedsbrev, hvor undersøgelsen indgår.
Høring om Den digitale byggesagsassistent 2.0 og andre AI-projekter.
Høring om automatiseret behandling af børne- og straffeattester.
Høring om det overordnede arbejde med AI i den offentlige sektor.
Har du modtaget et svar, en vejledning eller en afgørelse, hvor du mener, at kunstig intelligens kan have været anvendt? Eller har du oplevet standardtekst, faktuelle fejl eller en vurdering, som kommunen ikke kunne forklare?
Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Vi fører ikke din sag og yder ikke juridisk rådgivning, men din dokumentation kan bidrage til at afdække mønstre i kommunal praksis.
