“`
Når de samme fejl går igen i kommunale sager
Når Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser en kommunal afgørelse, kan det være et vigtigt
retssikkerhedsmæssigt opmærksomhedspunkt. Særligt vigtigt bliver det, når de samme fejltyper går igen på tværs
af kommuner, sagsområder og over tid.
“`
“`
Få overblik over temasider, mørketal, anonymitet, metode, retssikkerhed og relevante indgange på
Borgernes Kommune.
Assistenten yder ikke juridisk rådgivning og fører ikke enkeltsager, men kan hjælpe dig med at finde rundt
i Borgernes Kommunes materiale og pege på relevante temasider og begreber.
“`
“`
Kommuner beskriver ofte, at de arbejder med læring, kvalitetssikring, faglig sparring og juridisk opfølgning,
når Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser kommunale afgørelser.
Men et centralt retssikkerhedsspørgsmål er, hvorfor de samme fejltyper alligevel bliver ved med at gå igen:
utilstrækkelig sagsoplysning, mangelfulde begrundelser, manglende partshøring, manglende eller utilstrækkelig
inddragelse af barnet og uklar dokumentation for, hvad kommunen faktisk lærer af afgørelserne.
Denne temaside forklarer, hvordan omgørelsesprocenter, hjemvisninger og kommunal læring kan forstås som en del
af dokumentationen af kommunal praksis.
“`
“`
En omgørelsesprocent viser, hvor stor en del af de realitetsbehandlede klagesager Ankestyrelsen enten ændrer,
ophæver eller hjemviser.
Det er vigtigt at skelne mellem tre forskellige udfald:
Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse står derfor ved magt.
Ankestyrelsen ændrer eller ophæver kommunens afgørelse, fordi afgørelsen ikke kan stå i den form, kommunen
har truffet den.
Sagen sendes tilbage til kommunen, fordi kommunen skal behandle sagen igen. Det kan for eksempel skyldes
manglende oplysninger, mangelfuld begrundelse eller sagsbehandlingsfejl.
En høj omgørelsesprocent betyder ikke automatisk, at alle kommunens sager er forkerte. Den kan dog være et
vigtigt signal, især hvis de samme fejltyper går igen over tid eller på tværs af kommuner.
“`
“`
En hjemvisning kan have stor betydning for borgeren. Når en sag sendes tilbage til kommunen, skal borgeren ofte
vente på en ny behandling og en ny afgørelse.
Det kan skabe usikkerhed, især hvis sagen handler om børn, handicap, forsørgelse, hjælpemidler, støtte,
anbringelse eller andre indgribende forhold.
Hjemvisninger kan også pege på, at kommunen ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse første
gang.
Bag en hjemvisning står der en borger, et barn eller en familie, som kan have ventet længe på en afgørelse.
Derfor er det vigtigt at se på, hvordan kommunen følger op, og om sagen genbehandles inden for rimelig tid.
“`
“`
På tværs af kommunale sagsområder ses ofte de samme retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Det er netop
gentagelsen, der gør fejltyperne vigtige som dokumentationsspor.
Kommunen har ikke indhentet, vurderet eller dokumenteret de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en
korrekt afgørelse.
Borgeren kan ikke tydeligt se, hvorfor kommunen er nået frem til afgørelsen, eller hvilke oplysninger der er
lagt vægt på.
Borgeren har ikke fået mulighed for at kommentere væsentlige oplysninger, før kommunen traf afgørelse.
I børnesager kan det være et alvorligt problem, hvis barnet eller den unge ikke er inddraget på en relevant
og forsvarlig måde.
Borgeren kan få svært ved at reagere, hvis det ikke fremgår klart, hvordan og hvornår der kan klages.
Hvis hjemviste sager ikke behandles hurtigt og systematisk, kan fejlen få yderligere konsekvenser for
borgeren.
“`
“`
Når Ankestyrelsen hjemviser eller ændrer en sag, bør kommunen ikke kun se på den enkelte sag. Det centrale
spørgsmål er også, om afgørelsen viser et mønster.
Kommunal læring kan for eksempel handle om juridisk kvalitetssikring, ledelsestilsyn, faglige møder,
undervisning, sparring, registrering af fejltyper og politiske redegørelser.
Men for borgernes retssikkerhed er det afgørende, om læringen findes i en samlet og efterprøvbar form.
Registrerer kommunen systematisk, hvilke sager der ændres eller hjemvises?
Dokumenterer kommunen, hvilke fejl der går igen i Ankestyrelsens afgørelser?
Følger kommunen op på, om hjemviste sager bliver genbehandlet korrekt og rettidigt?
Bruges afgørelserne i ledelsestilsyn, faglig sparring og intern kvalitetssikring?
Får kommunalbestyrelsen eller udvalget viden om fejltyper, mønstre og opfølgning?
Kan kommunen dokumentere, at læringen faktisk fører til ændrede arbejdsgange eller færre fejl?
“`
“`
Et centralt spørgsmål er, om kommunen kan dokumentere, hvad den lærer af hjemviste og ændrede sager:
Hvilke fejl går igen? Hvilke sagsområder berøres? Hvilke ændringer er gennemført? Og kan effekten ses i
praksis?
“`
“`
Omgørelsesprocenter skal altid fortolkes forsigtigt. De viser kun de sager, som borgere har klaget over, og som
Ankestyrelsen har realitetsbehandlet.
De viser ikke nødvendigvis, hvor mange borgere der aldrig klager, ikke kender deres rettigheder, mangler
overskud, opgiver undervejs eller ikke får tydelig klagevejledning.
Mange afgørelser bliver aldrig prøvet af Ankestyrelsen, selv om borgeren er uenig.
Borgere kender ikke altid deres rettigheder, klagefrister eller muligheder for aktindsigt og rådgivning.
Sager kan være så belastende, at borgeren ikke har ressourcer til at klage.
Hvis klagevejledning er uklar, kan borgeren miste muligheden for at reagere rettidigt.
Fejl, der aldrig bliver klaget over, bliver heller ikke nødvendigvis registreret i officielle statistikker.
Omgørelsesprocenter er vigtige, men de viser kun en del af den samlede kommunale praksis.
“`
“`
Borgernes Kommune bruger ikke omgørelsesprocenter til at fælde dom over enkelte kommuner.
Formålet er at undersøge, om der findes gentagne mønstre, som bør dokumenteres og analyseres nærmere.
Hvilke fejltyper peger Ankestyrelsen på, når kommunale afgørelser ændres eller hjemvises?
Går de samme fejl igen på tværs af kommuner, sagsområder eller over tid?
Hvordan dokumenterer kommunerne, at de lærer af hjemviste og ændrede sager?
Bliver hjemviste sager genbehandlet inden for rimelig tid?
Får borgeren reel mulighed for at forstå, reagere og klage?
Hvilke problemer findes bag de sager, der aldrig bliver påklaget?
“`
“`
Temasiden kan danne grundlag for videre dokumentation og analyse. Relevante spørgsmål kan blandt andet være:
“`
“`
Borgernes Kommune-assistenten kan hjælpe med at forklare begreber som omgørelsesprocent, hjemvisning,
sagsoplysning, partshøring, begrundelse, klagevejledning, mørketal og dokumentation.
“`
“`
Denne temaside tager udgangspunkt i offentligt tilgængelig viden om Ankestyrelsens afgørelser,
omgørelsesprocenter, hjemvisninger og kommunal opfølgning.
Temaet er også relevant i lyset af journalistiske undersøgelser, hvor kommuner med høje omgørelsesprocenter
beskriver læringsindsatser, men hvor de samme fejltyper fortsat går igen.
Ankestyrelsen offentliggør tal og statistik om klagesager, omgørelsesprocenter og kommunale afgørelser.
Danmarkskortet viser blandt andet kommunale omgørelsesprocenter på udvalgte sagsområder.
Ankestyrelsens børnesagsbarometer belyser kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet.
Borgernes Kommune arbejder med anonymiserede borgererfaringer, dokumentation, mørketal og mønstre i
kommunal praksis.
“`
“`
Har du oplevet, at en sag blev hjemvist, at kommunen ikke fulgte op, eller at de samme fejl gentog sig i
sagsbehandlingen?
Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til at føre din sag, men
kan indgå i den samlede dokumentation og analyse af mønstre i kommunal praksis.
“`
