Om retten til støtteperson, støttepersonens rolle og betydningen af støtte i børne- og familiesager.
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, kan forældrene stå i en meget vanskelig og uoverskuelig
situation. En støtteperson efter barnets lov § 75 kan have stor betydning for, om forældrene forstår sagen,
kan deltage i processen og bevare en mere stabil kontakt til både myndigheder og barn.
Barnets lov § 75 handler om støtteperson til forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med barnets eller
den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde en
støtteperson i forbindelse med en anbringelse efter barnets lov § 46 eller § 47 eller efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
En støtteperson kan være vigtig, fordi en anbringelsessag ofte er både følelsesmæssigt, praktisk og juridisk
vanskelig. Forældre skal forholde sig til afgørelser, møder, handleplaner, samvær, opfølgning, samarbejde
med anbringelsesstedet og kontakt med kommunen.
Borgernes Kommune ser derfor støtteperson efter § 75 som et vigtigt retssikkerhedstema. Ikke fordi vi vurderer
enkeltsager, men fordi adgangen til støtte kan have betydning for, om forældre reelt kan forstå og medvirke i
deres egen sag.
For mange forældre er en anbringelsessag en af de mest indgribende situationer, de kan komme i. Sagen kan
være præget af sorg, chok, mistillid, mange møder og et stort antal dokumenter.
I den situation kan det være svært at bevare overblik, forstå kommunens beslutninger og samtidig være i
en konstruktiv dialog med de myndigheder og fagpersoner, der er involveret.
En støtteperson kan hjælpe forælderen med at forstå processen, forberede sig til møder, stille spørgsmål
og bevare fokus på barnets situation og forældrerollen under anbringelsen.
Støttepersonen træffer ikke afgørelser og overtager ikke sagen, men kan være en vigtig støtte i en periode,
hvor forælderen ellers kan opleve at stå alene over for systemet.
Borgernes Kommune undersøger ikke, om en bestemt støtteperson burde have handlet anderledes i en konkret sag.
Vi ser på mønstre i borgeres erfaringer med, om retten til støtteperson bliver oplyst, tilbudt og brugt på en
måde, der reelt støtter forældrene.
Oplever forældre, at kommunen tydeligt oplyser dem om muligheden for støtteperson efter § 75?
Bliver støttepersonen tilbudt tidligt nok til, at forælderen kan bruge støtten i den afgørende fase af sagen?
Er det klart for forælderen, hvad en støtteperson kan hjælpe med, og hvad støttepersonen ikke kan?
Oplever forældre, at de har reel mulighed for at få en støtteperson, de har tillid til?
Bidrager støttepersonen til bedre dialog, mere overblik og mere konstruktivt samarbejde i sagen?
Fortsætter støtten på en måde, der hjælper forælderen med at bevare kontakt, rolle og ansvar under
anbringelsen?
En anbringelse uden for hjemmet er en meget indgribende kommunal beslutning. Derfor er det vigtigt, at
forældre ikke kun formelt har rettigheder, men også reelt kan forstå og bruge dem.
Hvis forældrene ikke får tydelig information om støtteperson, eller hvis støtten kommer for sent, kan det få
betydning for deres mulighed for at deltage i møder, forstå afgørelser, reagere på oplysninger og samarbejde
om barnets situation.
Støtteperson efter § 75 handler derfor ikke kun om praktisk eller følelsesmæssig støtte. Det handler også om
balancen mellem borger og myndighed i en sag, hvor kommunen har stor beslutningskraft, og hvor forælderen ofte
er i en meget sårbar situation.
Temaet kan være relevant i sager, hvor forælderen oplever, at kommunen:
Borgernes Kommune yder ikke juridisk rådgivning, fører ikke enkeltsager og vurderer ikke, hvem der bør
være støtteperson i en konkret sag.
Vores opgave er at indsamle og analysere anonymiserede erfaringer, så der kan skabes overblik over
mønstre i kommunal praksis.
Hvis du har brug for konkret hjælp i din egen sag, bør du kontakte en relevant rådgiver, advokat,
bisidder, støtteperson, organisation eller anden kvalificeret hjælp.
En støtteperson kan have betydning på flere niveauer. For nogle forældre handler det om at få hjælp til at
forstå breve, møder og beslutninger. For andre handler det om at få støtte til at håndtere samarbejdet med
kommunen og anbringelsesstedet.
Støtten kan også have betydning for barnets situation. Når forælderen får bedre overblik og støtte, kan det
bidrage til mere ro, bedre dialog og mere stabilitet omkring samvær, kontakt og opfølgning.
Derfor er det vigtigt at se på, om § 75-støttepersoner i praksis bliver brugt som en reel støtteordning – og
ikke blot som en formel rettighed, der nævnes sent eller uklart.
Når forældre deler deres erfaringer, kan det over tid være muligt at se, om bestemte mønstre går igen på
tværs af kommuner og anbringelsessager.
Forældre oplever ikke at blive klart informeret om støtteperson efter § 75.
Støttepersonen tilbydes først, når centrale beslutninger allerede er truffet, eller sagen er gået skævt.
Forælderen er i tvivl om, hvad støttepersonen kan hjælpe med, og hvordan støtten må bruges.
Forælderen oplever ikke støttepersonen som uafhængig, tryg eller brugbar i den konkrete situation.
Kommunen følger ikke tydeligt op på, om støtten fungerer, eller om forælderen fortsat har behov for hjælp.
Forældre oplever forskel på, hvordan støtteperson efter § 75 tilbydes, forklares og anvendes fra kommune
til kommune.
Denne temaside bygger på barnets lov § 75, vejledningsmateriale om anbringelse og offentlige kilder om
støtte til forældre under anbringelse.
Reglen om kommunens afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse
med barnets eller den unges anbringelse.
Vejledningen beskriver blandt andet hjælp og støtte til barnets eller den unges forældre under
anbringelsen.
Undersøgelse og materiale om støtte til forældre til anbragte børn og unge, herunder kommunernes brug
af § 75.
Fagligt materiale om barnets lov, anbringelse og støtte til børn, unge og familier.
Har du oplevet, at du ikke blev oplyst om støtteperson, fik tilbuddet for sent, ikke forstod rollen, eller
at støtten ikke fungerede i forbindelse med en børne- eller familiesag?
Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til at føre din sag, men
kan indgå i den samlede dokumentation og analyse af mønstre i kommunal praksis.
