I marts 2026 offentliggjorde Rigsrevisionen en ny beretning om kommunernes sagsbehandling ved anbringelse af børn. Konklusionen er alvorlig: I 69 % af de undersøgte sager er ét eller flere lovkrav ikke overholdt. Kritikken rammer ikke kun kommunerne, men også Social- og Boligministeriet, som ifølge Statsrevisorerne i mindst 20 år har kendt til problemerne uden at sikre, at lovgivningen bliver efterlevet.
Det er ikke et spørgsmål om enkelte fejl eller enkelte kommuner. Det er dokumentation for et systemisk problem i behandlingen af nogle af de mest indgribende afgørelser, det offentlige kan træffe over for børn og familier.
Rigsrevisionens undersøgelse viser blandt andet, at 57 % af børnene ikke har fået udarbejdet en børnefaglig undersøgelse inden for fristen, og at 47 % ikke har fået udarbejdet Barnets plan rettidigt. Samtidig peger beretningen på store forskelle mellem kommunerne og på, at ministeriet mangler viden om, hvilke indsatser der faktisk virker.
Det betyder, at afgørelser om anbringelse i mange tilfælde risikerer at blive truffet på et mangelfuldt eller forsinket grundlag. Når de grundlæggende krav til sagsbehandlingen ikke overholdes, svækkes både kvaliteten af indsatsen og retssikkerheden for de børn og familier, som er berørt. Hele beretningen sr1125
Det afgørende ved beretningen er ikke kun tallene, men mønsteret. Fejlene er udbredte, kendte og langvarige. Statsrevisorerne konstaterer, at området tidligere har været kritiseret, og at ministeriet i mindst 20 år har haft kendskab til manglerne.
Når alvorlige lovbrud eller mangler gentager sig over så mange år, peger det ikke på tilfældigheder. Det peger på et strukturelt problem i den måde, systemet fungerer på. Hele beretningen sr1125
Rigsrevisionens beretning er vigtig, men den har også en klar afgrænsning. Den undersøger, om bestemte lovkrav til sagsbehandlingen er overholdt. Den undersøger ikke, om anbringelserne materielt er rigtige, om børn er fejlanbragt, om børn og unge reelt bliver hørt, eller om ønsker om hjemgivelse og mere samvær bliver tilsidesat uden tilstrækkelig begrundelse.
Det betyder, at beretningen dokumenterer fejl i systemet, men ikke fuldt ud belyser konsekvenserne af dem.
Der mangler fortsat viden om, hvordan sagsbehandlingen opleves af børn, unge og familier, og om der er mønstre i unødvendige, forkerte eller for vidtgående indgreb.
Undersøgelsen bygger blandt andet på data fra DUBU. Rigsrevisionen beskriver selv, at flere kommuner og KL har peget på uensartet registreringspraksis og usikkerhed om datagrundlaget, selv om Rigsrevisionen samlet vurderer, at data er robuste nok til analysen.
Det gør beretningen vigtig, men det understreger også en central pointe: Når selv den officielle registrering er usikker eller forskellig fra kommune til kommune, er der endnu større behov for uafhængig dokumentation af, hvordan praksis faktisk opleves og udfolder sig i virkeligheden. Hele beretningen sr1125
Anbringelse af børn er blandt de mest indgribende beslutninger, en myndighed kan træffe. Derfor er det ikke nok, at systemet i store træk fungerer. Det skal fungere lovmedholdeligt, rettidigt og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Når det dokumenteres, at lovkrav ikke overholdes i et stort flertal af sagerne, rejser det et grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed: Hvor stærk er kontrollen med systemet, hvis fejlene er kendte, langvarige og alligevel fortsætter?
Borgernes Kommune er et uafhængigt, borgerdrevet videncenter for dokumentation og analyse af kommunal praksis.
Rigsrevisionens beretning dokumenterer fejl i systemet. Men den dokumenterer ikke systematisk, hvordan fejlene opleves af borgere, børn, unge og familier, eller hvilke menneskelige konsekvenser de har.
Det er præcis det hul, der mangler at blive belyst.
Borgernes Kommune arbejder for at indsamle og strukturere anonymiserede erfaringer på tværs af landet, så det bliver muligt at identificere mønstre, sammenligne praksis og synliggøre det, der ellers ofte bliver afvist som enkeltsager.
Vi gør det, der bliver kaldt enkeltsager, til dokumenterede mønstre.
Rigsrevisionens beretning bør ikke læses som afslutningen på en debat. Den bør læses som dokumentation for, at der stadig mangler væsentlig viden om kommunal praksis på børneområdet.
Når fejlene i sagsbehandlingen er dokumenteret, er næste skridt at belyse konsekvenserne, mønstrene og de områder, som de officielle undersøgelser ikke fanger.
Det er her, et uafhængigt og systematisk borgerperspektiv bliver nødvendigt.
Kilde: Rigsrevisionens beretning nr. 11/2025, Sagsbehandling ved anbringelser af børn.
Hele beretningen sr1125
Nøgletal
69 % af sagerne overholder ikke ét eller flere lovkrav.
57 % mangler rettidig børnefaglig undersøgelse.
47 % mangler rettidig Barnets plan.
Politisk kritik
Statsrevisorerne retter skarp kritik af både kommunerne og Social- og Boligministeriet og peger på, at problemerne har været kendt i mindst 20 år.
Det ubelyste hul
Beretningen undersøger fejl i sagsbehandlingen, men ikke om børn er fejlanbragt, om de bliver reelt hørt, eller hvilke konsekvenser fejlene har i praksis.
Borgernes Kommune
Vi dokumenterer mønstre i kommunal praksis gennem anonymisererede borgererfaringer og systematisk analyse.
Borgernes Kommune arbejder med dokumentation af kommunal praksis gennem borgeres erfaringer.
Data behandles med fokus på databeskyttelse, anonymisering og overholdelse af GDPR.
Formålet er at synliggøre mønstre i offentlig forvaltning og styrke forståelsen af retssikkerhed i praksis.
