Vores platforme:

Frisættelse og retssikkerhed

Analyse

Frisættelse og retssikkerhed

Om politiske løfter om mindre regulering, lokal frihed og reel værdi – og borgernes behov for formkrav, dokumentation og retssikkerhed i kommunal praksis.

Regeringsgrundlaget for firkløverregeringen lægger op til en institutionsreform, hvor institutioner skal have
mere lokal frihed og sættes fri af mest mulig regulering. Samtidig fremgår det, at institutionerne fortsat skal
agere fagligt ansvarligt og leve op til blandt andet forvaltningsloven. Det fremgår af regeringsgrundlaget,
side 17-18.

Hvad handler analysen om?

Analysen handler om spændet mellem ønsket om mindre bureaukrati og behovet for retssikkerhed i kommunal og
offentlig praksis.

I regeringsgrundlaget beskrives et friinstitutionsforsøg, hvor institutioner sættes fri af mest mulig regulering
og vurderes på evnen til at skabe reel værdi for borgere og samfund frem for at leve op til proces- og formkrav.
Det står på side 17-18.

Borgernes Kommune ser dette som et vigtigt retssikkerhedstema, fordi det, der politisk kan omtales som
proces- og formkrav, for borgeren ofte er selve beskyttelsen: partshøring, begrundelse, aktindsigt,
journalisering, vejledning, notatpligt og klageadgang.

Den politiske intention

Den politiske intention er at give institutioner, ledere og medarbejdere mere lokal frihed og mindre
unødvendig regulering, så fokus kan flyttes fra proceskrav til reel værdi for borgere og samfund.

Det kan være en forståelig ambition, hvis regler og registreringer fjerner tid fra kerneopgaven.
Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem unødvendigt bureaukrati og nødvendige retssikkerhedsgarantier.

Borgerens perspektiv

For borgeren er mange formkrav ikke blot administrative detaljer. De er det, der gør det muligt at forstå
sagen, reagere på oplysninger, klage over afgørelser og kontrollere, om myndigheden har handlet korrekt.

Når formkrav svækkes eller omtales som bureaukrati, bliver det derfor vigtigt at spørge, hvilke rettigheder
der fortsat sikrer borgeren i praksis.

Hvad ser Borgernes Kommune på?

Borgernes Kommune vurderer ikke frisættelse som partipolitik. Vi analyserer, hvor grænsen går mellem lokal
frihed, faglig dømmekraft og de formelle krav, der beskytter borgerens rettigheder.

Partshøring

Får borgeren reel mulighed for at se og kommentere oplysninger, før kommunen træffer afgørelse?

Begrundelse

Er det tydeligt, hvorfor kommunen når frem til en bestemt vurdering eller afgørelse?

Journalisering

Bliver væsentlige oplysninger, møder, vurderinger og beslutninger dokumenteret i sagen?

Aktindsigt

Kan borgeren få adgang til sagens oplysninger og forstå, hvilket grundlag myndigheden handler på?

Klagevejledning

Får borgeren tydelig information om, hvad der kan klages over, hvordan og inden for hvilke frister?

Faglig frihed

Hvordan sikres det, at lokal frihed ikke bliver til uens praksis, svag dokumentation eller manglende
gennemsigtighed?

Hvorfor er det et retssikkerhedsspørgsmål?

Retssikkerhed består i høj grad af procedurer. Det kan lyde teknisk, men procedurerne er ofte borgerens
mulighed for at blive hørt, forstå afgørelsen og få prøvet sagen.

Hvis en myndighed ikke dokumenterer oplysninger, ikke partshører, ikke begrunder afgørelser eller ikke vejleder
om klageadgang, kan borgerens rettigheder blive svære at bruge – også selv om intentionen bag indsatsen er
god.

Derfor er det afgørende, at frisættelse ikke bliver forstået som frihed fra retssikkerhed. Lokal frihed og
fagligt ansvar skal kunne gå hånd i hånd med klare krav til dokumentation, gennemsigtighed og borgernes
mulighed for at reagere.

Eksempler på situationer

Analysen er relevant i sager, hvor borgeren oplever, at:

  • væsentlige møder eller oplysninger ikke bliver journaliseret
  • afgørelser træffes uden tydelig begrundelse
  • borgeren ikke bliver partshørt om oplysninger, der bruges i sagen
  • klagevejledning er mangelfuld eller uklar
  • kommunen henviser til faglige vurderinger uden at dokumentere grundlaget
  • lokale arbejdsgange betyder, at rettigheder håndteres forskelligt fra kommune til kommune

Det vi ikke gør

Borgernes Kommune vurderer ikke, om frisættelse som politisk reform er rigtig eller forkert.

Vi fører ikke enkeltsager og vurderer ikke konkrete kommunale afgørelser på denne side.

Vores opgave er at analysere, om borgernes erfaringer peger på mønstre, hvor formkrav, dokumentation og
klageadgang svækkes i praksis – og hvilke retssikkerhedsmæssige risici det kan skabe.

Når formkrav beskytter borgeren

I offentlige sager kan formkrav let blive beskrevet som papirarbejde. Men for borgeren er formkrav ofte det,
der gør myndighedens beslutninger synlige og efterprøvelige.

Partshøring giver borgeren mulighed for at korrigere fejl. Begrundelse gør det muligt at forstå afgørelsen.
Aktindsigt giver adgang til sagens oplysninger. Journalisering sikrer sporbarhed. Klagevejledning gør det
muligt at bruge sin klageadgang.

Hvis disse elementer svækkes, kan borgeren stå tilbage med en oplevelse af, at sagen er afgjort uden indsigt,
uden mulighed for reaktion og uden reel kontrol.

Mulige mønstre vi kan dokumentere

Når borgere deler deres erfaringer, kan det over tid være muligt at se, om bestemte retssikkerhedsmæssige
mønstre går igen i kommunal praksis.

Manglende partshøring

Borgeren får ikke mulighed for at kommentere oplysninger, før de indgår i kommunens vurdering eller afgørelse.

Uklare begrundelser

Kommunens afgørelser eller vurderinger forklarer ikke tydeligt, hvorfor resultatet blev som det blev.

Svag dokumentation

Vigtige oplysninger, møder eller vurderinger fremgår ikke klart af sagen.

Uens praksis

Borgeres rettigheder håndteres forskelligt afhængigt af kommune, afdeling, medarbejder eller lokal praksis.

Klage bliver svær

Manglende dokumentation eller uklar klagevejledning gør det vanskeligt at klage effektivt.

Retssikkerhed kaldes bureaukrati

Krav, der beskytter borgeren, omtales som administrative byrder frem for som garantier for retfærdig
behandling.

Kilder og sidetal

Denne analyse bygger på regeringsgrundlaget “Det politiske grundlag for firkløverregeringen”, juni 2026.
Siden henviser særligt til afsnittet “Et lokalt, stærkt velfærdssamfund i by og på land”.

Regeringsgrundlaget

Det politiske grundlag for firkløverregeringen, juni 2026. Dokumentet anvendes som politisk udgangspunkt
for analysen.


Læs regeringsgrundlaget

Lokalt velfærdssamfund – side 16-17

Regeringsgrundlaget beskriver ønsket om et lokalt stærkt velfærdssamfund og større lokal frihed i velfærden.


Se side 16-17

Institutionsreform – side 17

Regeringsgrundlaget foreslår en institutionsreform, der skal styrke frisættelse, lokal ledelse og lokalt
ansvar ved at flytte beslutningskompetence fra byrådet til institutionsniveauet.


Se side 17

Friinstitutioner – side 17-18

Regeringsgrundlaget beskriver et friinstitutionsforsøg, hvor institutioner sættes fri af mest mulig
regulering og vurderes på reel værdi frem for proces- og formkrav.


Se side 17-18

Forvaltningsloven – side 18

Regeringsgrundlaget præciserer samtidig, at institutionerne fortsat skal agere fagligt ansvarligt og leve
op til blandt andet forvaltningsloven.


Se side 18

Har du oplevet, at formkrav blev svækket i praksis?

Har du oplevet en kommunal sag, hvor partshøring, begrundelse, journalisering, aktindsigt, klagevejledning
eller anden dokumentation ikke fungerede i praksis?

Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til at føre din sag, men
kan indgå i den samlede dokumentation og analyse af mønstre i kommunal praksis.


Del din oplevelse med Borgernes Kommune