Om politiske løfter om AI, digitale assistenter og offentlige data – og borgernes behov for gennemsigtighed, ansvar og retssikkerhed i kommunal praksis.
Regeringsgrundlaget for firkløverregeringen lægger op til en strategisk og balanceret tilgang til kunstig
intelligens. Det gælder blandt andet offentlige myndigheders udvikling og anvendelse af AI, kvalitet,
datasikkerhed, offentlige data, digitale assistenter og projekter i kommuner og regioner. Det fremgår især af
regeringsgrundlaget, side 59-61.
Analysen handler om spændet mellem den politiske ambition om at bruge kunstig intelligens i den offentlige
sektor og borgerens behov for gennemsigtighed, menneskelig vurdering og klare rettigheder i kommunale sager.
I regeringsgrundlaget beskrives blandt andet et ønske om at fremtidssikre de lovgivningsmæssige rammer for
offentlige myndigheders udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Der sættes også fokus på kvalitet,
datasikkerhed og tilgængelighed af offentlige data. Det fremgår af side 60-61.
Borgernes Kommune ser dette som et vigtigt retssikkerhedstema, fordi kunstig intelligens i kommunal praksis
kan få betydning for, hvordan oplysninger sorteres, vurderes, prioriteres og præsenteres i borgernes sager.
Udviklingen er siden denne analyses første offentliggørelse rykket hurtigt. Kunstig intelligens i kommunal
sagsbehandling er ikke længere alene et spørgsmål om fremtidige muligheder. AI anvendes og afprøves allerede
i kommunerne, samtidig med at Folketingets Ombudsmand er begyndt at undersøge, hvordan de forvaltningsretlige
krav sikres, når teknologien tages i brug.
Den 17. august 2026 oplyste Folketingets Ombudsmand, at udvalgte kommuner er blevet bedt om at redegøre
for deres arbejde med og anvendelse af AI. Undersøgelsen omfatter både AI-løsninger, som borgere kan komme
direkte i kontakt med – eksempelvis chat- og voicebots – og værktøjer, der understøtter selve sagsbehandlingen.
Ombudsmanden spørger blandt andet, hvordan kommunerne sikrer vejledningspligt, notatpligt, saglighed og
øvrige forvaltningsretlige krav, og om kommunerne kender tilfælde, hvor AI er blevet anvendt problematisk.
KL oplyser, at 64 kommuner deltager i et storskalaprojekt om AI-understøttet dokumentation på
beskæftigelsesområdet. Projektet omfatter blandt andet anvendelse af AI til at sammenfatte tale og omsætte
borgersamtaler til tekst og dokumentation.
Det gør spørgsmål om datagrundlag, dokumentation, kontrol, fejl og menneskeligt ansvar direkte relevante
for den kommunale praksis.
Fra den 2. august 2026 finder gennemsigtighedsforpligtelserne i AI-forordningens artikel 50 anvendelse.
Reglerne omfatter blandt andet krav om information i relevante situationer, når mennesker interagerer
direkte med et AI-system, samt gennemsigtighedskrav for visse former for AI-genereret eller manipuleret indhold.
Reglernes konkrete betydning afhænger af, hvilken AI-løsning der anvendes, og hvordan den anvendes. De bør
derfor ikke forstås som et generelt krav om, at enhver brug af AI i enhver kommunal sag altid skal oplyses
på samme måde.
Når AI går fra forsøg til konkret kommunal praksis, bliver det afgørende, at borgerens almindelige rettigheder
ikke forsvinder bag teknologien. Borgeren skal fortsat kunne forstå myndighedens behandling af sagen, korrigere
faktuelle fejl og forholde sig til det grundlag, der får betydning for sagsbehandlingen.
AI må ikke blive et skjult lag mellem borgeren og den myndighed, der har ansvaret.
Den politiske intention er at udnytte kunstig intelligens til innovation, bedre offentlige løsninger og
mere effektiv anvendelse af data og teknologi.
Regeringsgrundlaget nævner blandt andet digitale assistenter i velfærdssamfundet, AI-projekter i kommuner
og regioner, AI-accelerationsfond, datakvalitet, datasikkerhed og klare lovgivningsmæssige rammer.
For borgeren er spørgsmålet ikke kun, om AI kan gøre systemet mere effektivt. Spørgsmålet er også, om
borgeren kan forstå, hvornår AI bruges, hvilke oplysninger der indgår, hvem der har ansvaret, og hvordan
fejl kan opdages og korrigeres.
Hvis AI påvirker sagsforberedelse, risikovurdering, prioritering, tekstforslag eller beslutningsgrundlag,
skal borgerens retssikkerhed kunne følge med.
Borgernes Kommune vurderer ikke kunstig intelligens som teknologi i sig selv. Vi analyserer, hvilke
retssikkerhedsspørgsmål der opstår, når AI og digitale assistenter bliver en del af kommunal praksis.
Kan borgeren se, om kunstig intelligens har været brugt i sagen, og hvilken rolle teknologien har haft?
Hvilke oplysninger indgår, og er data korrekte, relevante, ajourførte og lovligt anvendt?
Er det tydeligt, hvilken medarbejder eller myndighed der har ansvaret for vurderingen og afgørelsen?
Kan borgeren forstå, hvordan oplysninger er vægtet, og hvorfor sagen bevæger sig i en bestemt retning?
Har borgeren reel mulighed for at opdage, rette og anfægte oplysninger, som AI eller digitale systemer bruger?
Risiko for, at data, mønstre eller algoritmer rammer bestemte borgere, familier eller grupper skævt.
Kommunal sagsbehandling handler ofte om meget indgribende forhold: børn, familie, forsørgelse, handicap,
sygdom, bolig, støtte, skolefravær, anbringelse og økonomi. Derfor er det afgørende, at borgeren kan forstå
og efterprøve grundlaget for myndighedens handlinger.
Hvis kunstig intelligens eller digitale assistenter bruges til at strukturere oplysninger, foreslå tekst,
identificere risici, prioritere sager eller støtte vurderinger, kan teknologien få betydning for borgerens
sag – også selv om den ikke formelt træffer afgørelsen.
Retssikkerheden kræver derfor klare rammer for dokumentation, ansvar, aktindsigt, partshøring, forklarlighed
og klageadgang. AI må ikke blive et skjult lag mellem borgeren og den myndighed, der har ansvaret.
Analysen er relevant i sager, hvor borgeren oplever, at:
Borgernes Kommune vurderer ikke, om kunstig intelligens generelt er godt eller dårligt.
Vi fører ikke enkeltsager og vurderer ikke konkrete kommunale IT-systemer eller AI-løsninger på denne side.
Vores opgave er at analysere, hvilke retssikkerhedsmæssige spørgsmål der opstår, når kunstig intelligens,
data og digitale assistenter bliver en del af kommunal praksis.
Regeringsgrundlaget omtaler en plan for at kunne anvende digitale assistenter bredt i velfærdssamfundet.
Det kan få stor betydning for både medarbejdere og borgere.
Digitale assistenter kan potentielt hjælpe med overblik, dokumentation, sagsforberedelse og ensartethed.
Men de kan også skabe nye risici, hvis borgeren ikke kan se, hvad teknologien har gjort, hvilke oplysninger
den bygger på, eller hvordan dens forslag er blevet vurderet af en medarbejder.
Derfor bør indførelsen af AI i kommunal praksis ikke kun måles på effektivitet. Den bør også måles på, om
borgerens rettigheder bliver mere synlige, mere forståelige og lettere at bruge.
Når borgere deler deres erfaringer, kan det over tid være muligt at se, om digitalisering og AI skaber nye
mønstre i kommunal praksis.
Borgeren ved ikke, om AI, automatisering eller digitale systemer har påvirket sagens behandling.
Forkerte eller misvisende oplysninger videreføres i systemer og får betydning igen og igen.
Borgeren oplever, at komplekse forhold bliver reduceret til standardtekster, mønstre eller kategorier.
Det bliver uklart, om vurderingen er foretaget af en medarbejder, et system eller en kombination.
Borgeren kan få svært ved at forstå, hvilke data, noter, systemudtræk eller digitale vurderinger der indgår.
Teknologi bruges til at spare tid, men uden tilsvarende styrkelse af forklaring, dokumentation og kontrol.
Analysen tog oprindeligt udgangspunkt i regeringsgrundlaget “Det politiske grundlag for firkløverregeringen”,
juni 2026. Siden er efterfølgende opdateret med den konkrete udvikling i kommunernes anvendelse af AI,
Folketingets Ombudsmands undersøgelse og gennemsigtighedsforpligtelserne efter EU’s AI-forordning.
Det politiske grundlag for firkløverregeringen, juni 2026. Dokumentet anvendes som politisk udgangspunkt
for analysen.
Regeringsgrundlaget har et selvstændigt afsnit om en strategisk og balanceret tilgang til kunstig intelligens.
Regeringsgrundlaget omtaler fremtidssikring af de lovgivningsmæssige rammer for offentlige myndigheders
udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.
Regeringsgrundlaget omtaler kvalitet, datasikkerhed og tilgængelighed af offentlige data som centrale
forudsætninger.
Regeringsgrundlaget omtaler et arbejde med myndigheder, eksperter, virksomheder og parter om en plan for
at anvende digitale assistenter bredt i velfærdssamfundet.
Regeringsgrundlaget omtaler projekter med kunstig intelligens i kommuner og regioner samt fortsat
udrulning af storskalaprojekter i samarbejde med KL og Danske Regioner.
Ombudsmanden har bedt udvalgte kommuner redegøre for deres brug af AI og for, hvordan blandt andet
vejledningspligt, notatpligt og saglighed sikres.
64 kommuner deltager i storskalaprojektet om AI-understøttet dokumentation på beskæftigelsesområdet.
EU-Kommissionens vejledning om de gennemsigtighedsforpligtelser, der finder anvendelse fra 2. august 2026.
Har du oplevet en kommunal sag, hvor digitale systemer, standardtekster, registre, automatisering eller
kunstig intelligens gjorde det uklart, hvilke oplysninger der blev brugt, hvem der vurderede sagen, eller
hvordan du kunne rette fejl?
Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til at føre din sag, men
kan indgå i den samlede dokumentation og analyse af mønstre i kommunal praksis.
