Om politiske løfter om AI, digitale assistenter og offentlige data – og borgernes behov for gennemsigtighed, ansvar og retssikkerhed i kommunal praksis.
Regeringsgrundlaget for firkløverregeringen lægger op til en strategisk og balanceret tilgang til kunstig
intelligens. Det gælder blandt andet offentlige myndigheders udvikling og anvendelse af AI, kvalitet,
datasikkerhed, offentlige data, digitale assistenter og projekter i kommuner og regioner. Det fremgår især af
regeringsgrundlaget, side 59-61.
Analysen handler om spændet mellem den politiske ambition om at bruge kunstig intelligens i den offentlige
sektor og borgerens behov for gennemsigtighed, menneskelig vurdering og klare rettigheder i kommunale sager.
I regeringsgrundlaget beskrives blandt andet et ønske om at fremtidssikre de lovgivningsmæssige rammer for
offentlige myndigheders udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Der sættes også fokus på kvalitet,
datasikkerhed og tilgængelighed af offentlige data. Det fremgår af side 60-61.
Borgernes Kommune ser dette som et vigtigt retssikkerhedstema, fordi kunstig intelligens i kommunal praksis
kan få betydning for, hvordan oplysninger sorteres, vurderes, prioriteres og præsenteres i borgernes sager.
Den politiske intention er at udnytte kunstig intelligens til innovation, bedre offentlige løsninger og
mere effektiv anvendelse af data og teknologi.
Regeringsgrundlaget nævner blandt andet digitale assistenter i velfærdssamfundet, AI-projekter i kommuner
og regioner, AI-accelerationsfond, datakvalitet, datasikkerhed og klare lovgivningsmæssige rammer.
For borgeren er spørgsmålet ikke kun, om AI kan gøre systemet mere effektivt. Spørgsmålet er også, om
borgeren kan forstå, hvornår AI bruges, hvilke oplysninger der indgår, hvem der har ansvaret, og hvordan
fejl kan opdages og korrigeres.
Hvis AI påvirker sagsforberedelse, risikovurdering, prioritering, tekstforslag eller beslutningsgrundlag,
skal borgerens retssikkerhed kunne følge med.
Borgernes Kommune vurderer ikke kunstig intelligens som teknologi i sig selv. Vi analyserer, hvilke
retssikkerhedsspørgsmål der opstår, når AI og digitale assistenter bliver en del af kommunal praksis.
Kan borgeren se, om kunstig intelligens har været brugt i sagen, og hvilken rolle teknologien har haft?
Hvilke oplysninger indgår, og er data korrekte, relevante, ajourførte og lovligt anvendt?
Er det tydeligt, hvilken medarbejder eller myndighed der har ansvaret for vurderingen og afgørelsen?
Kan borgeren forstå, hvordan oplysninger er vægtet, og hvorfor sagen bevæger sig i en bestemt retning?
Har borgeren reel mulighed for at opdage, rette og anfægte oplysninger, som AI eller digitale systemer bruger?
Risiko for, at data, mønstre eller algoritmer rammer bestemte borgere, familier eller grupper skævt.
Kommunal sagsbehandling handler ofte om meget indgribende forhold: børn, familie, forsørgelse, handicap,
sygdom, bolig, støtte, skolefravær, anbringelse og økonomi. Derfor er det afgørende, at borgeren kan forstå
og efterprøve grundlaget for myndighedens handlinger.
Hvis kunstig intelligens eller digitale assistenter bruges til at strukturere oplysninger, foreslå tekst,
identificere risici, prioritere sager eller støtte vurderinger, kan teknologien få betydning for borgerens
sag – også selv om den ikke formelt træffer afgørelsen.
Retssikkerheden kræver derfor klare rammer for dokumentation, ansvar, aktindsigt, partshøring, forklarlighed
og klageadgang. AI må ikke blive et skjult lag mellem borgeren og den myndighed, der har ansvaret.
Analysen er relevant i sager, hvor borgeren oplever, at:
Borgernes Kommune vurderer ikke, om kunstig intelligens generelt er godt eller dårligt.
Vi fører ikke enkeltsager og vurderer ikke konkrete kommunale IT-systemer eller AI-løsninger på denne side.
Vores opgave er at analysere, hvilke retssikkerhedsmæssige spørgsmål der opstår, når kunstig intelligens,
data og digitale assistenter bliver en del af kommunal praksis.
Regeringsgrundlaget omtaler en plan for at kunne anvende digitale assistenter bredt i velfærdssamfundet.
Det kan få stor betydning for både medarbejdere og borgere.
Digitale assistenter kan potentielt hjælpe med overblik, dokumentation, sagsforberedelse og ensartethed.
Men de kan også skabe nye risici, hvis borgeren ikke kan se, hvad teknologien har gjort, hvilke oplysninger
den bygger på, eller hvordan dens forslag er blevet vurderet af en medarbejder.
Derfor bør indførelsen af AI i kommunal praksis ikke kun måles på effektivitet. Den bør også måles på, om
borgerens rettigheder bliver mere synlige, mere forståelige og lettere at bruge.
Når borgere deler deres erfaringer, kan det over tid være muligt at se, om digitalisering og AI skaber nye
mønstre i kommunal praksis.
Borgeren ved ikke, om AI, automatisering eller digitale systemer har påvirket sagens behandling.
Forkerte eller misvisende oplysninger videreføres i systemer og får betydning igen og igen.
Borgeren oplever, at komplekse forhold bliver reduceret til standardtekster, mønstre eller kategorier.
Det bliver uklart, om vurderingen er foretaget af en medarbejder, et system eller en kombination.
Borgeren kan få svært ved at forstå, hvilke data, noter, systemudtræk eller digitale vurderinger der indgår.
Teknologi bruges til at spare tid, men uden tilsvarende styrkelse af forklaring, dokumentation og kontrol.
Denne analyse bygger på regeringsgrundlaget “Det politiske grundlag for firkløverregeringen”, juni 2026.
Siden henviser særligt til afsnittet “Strategisk og balanceret tilgang til kunstig intelligens”.
Det politiske grundlag for firkløverregeringen, juni 2026. Dokumentet anvendes som politisk udgangspunkt
for analysen.
Regeringsgrundlaget har et selvstændigt afsnit om en strategisk og balanceret tilgang til kunstig intelligens.
Regeringsgrundlaget omtaler fremtidssikring af de lovgivningsmæssige rammer for offentlige myndigheders
udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.
Regeringsgrundlaget omtaler kvalitet, datasikkerhed og tilgængelighed af offentlige data som centrale
forudsætninger.
Regeringsgrundlaget omtaler et arbejde med myndigheder, eksperter, virksomheder og parter om en plan for
at anvende digitale assistenter bredt i velfærdssamfundet.
Regeringsgrundlaget omtaler projekter med kunstig intelligens i kommuner og regioner samt fortsat
udrulning af storskalaprojekter i samarbejde med KL og Danske Regioner.
Har du oplevet en kommunal sag, hvor digitale systemer, standardtekster, registre, automatisering eller
kunstig intelligens gjorde det uklart, hvilke oplysninger der blev brugt, hvem der vurderede sagen, eller
hvordan du kunne rette fejl?
Du kan dele din oplevelse anonymt med Borgernes Kommune. Oplysningerne bruges ikke til at føre din sag, men
kan indgå i den samlede dokumentation og analyse af mønstre i kommunal praksis.
